Denne bog henvender sig til studerende såvel som til nye og mere erfarne lærere der vil forbedre deres evner når det handler om at styre klassen i den nye inklusionsvirkelighed.
Allerede i seminarieverdenen bliver den studerende introduceret til begrebet 'praksis-chok'. Som regel bliver det beskrevet som den barske virkelighed der uundgåeligt kommer efter seminariets teori.
Menneskesynet i denne bog er fuldstændigt anderledes. Bogen opererer således IKKE med det uundgåelige praksis-chok eller inklusionshelvede. Tankegangen er tværtimod at den slags hændelser er noget læreren kan imødegå på forhånd ved at være godt forberedt. Derfor er bogen udstyret med et utal af virkelighedsnære øvelser. Det er netop disse træningsøvelser der gør hele forskellen, og som sørger for at læreren har en reel mulighed for at føle sig bedre rustet til lærerjobbet.
En seminariestuderende eller en ny lærer vil således kunne danne sig mere realistiske forventninger til jobbet, og den mere erfarne lærer vil kunne hente ny inspiration til sin dagligdag.
Lektørudtalelse