I efteråret 2000 vikarierede Eag V. Hansn i en børnehaveklasse på Frederiksberg.
I klassen var der 24 livlige og videbegærlige elever, og de fleste sugede alt der havde at gøre med bogstaver, lyde og læsning, til sig. Det viste sig – ikke uventet – at deres største forventning til det at gå i skole var at så skulle de lære at læse.
På tavlen skrev Eag ONSDAG med store tydelige bogstaver. Men samtidig havde han en halvdårlig smag i munden. Det her var jo ikke konsekvent. Eleverne havde lært at bogstav O siger sit eget navn. At skrive ”ONSDAG” på tavlen hvor O normalt udtales som en Å-lyd, svarede ikke til det de havde lært. Samtidig sluttede ordet med et stumt G. Det var i virkeligheden forræderi.
Den onsdag foran tavlen blev der taget en beslutning, nemlig at lave et helt nyt læsesystem. Et fonetisk baseret læsesystem som var let og logisk, og som kunne lære alle at læse.
Alkalær har i årevis påstået at vi kan lære alle at læse. Det er ingen hemmelighed, og faktum er at titusindvis af børn og voksne siden årtusindeskiftet har knækket læsekoden ved hjælp af de principper der er beskrevet i Alkalær-metoden. Vi ved at det virker. Derfor tog vi i 2021 de nødvendige skridt for at få dokumenteret vores påstand og underbygget den med evidens.
I den seneste udgave af “Læsetrappen” kan man derfor læse en uvildig analyse der bekræfter Alkalær-metoden. Den overordnede konklusion om Alkalær-metodens virkning er foretaget af det certificerede konsulentfirma Morten Kjeldgaard Consult, og den lyder som følger: “Denne analyse viser at brugen af Alkalær-metoden har en gavnlig effekt på elevernes resultater i nationale test for dansk på 2., 4. og 6. klassetrin.”
Det er derfor ikke længere kun erfaringsbaseret når vi siger at Alkalær-metoden er bedre end de andre læsemetoder — nu er det også bevist.
Vil du gerne vide mere, så kan du gratis downloade kapitel 10 fra "Læsetrappen" og selv få syn for sagen.
Hvordan adskiller Alkalær-metoden sig fra andre metoder?
Først og fremmest har Alkalær udviklet læsetrappe-metoden som er en kronologisk rækkefølge af de naturlige læsetrappetrin som enhver læseelev skal gennem for at lære at læse. De vigtigste trin er:
- bogstavernes lyde
- lydrette ord
- det hemmelige alfabet (de ikke-alfabetiske lyde)
- vokal- og konsonantskift.
Et andet vigtigt princip i Alkalær-metoden er at eleven lærer at læse i sit eget tempo, altså, 100 pct. undervisningsdifferentiering. Det er hele forudsætningen for at alle kan lære at læse. Alkalær-metoden er evidensbaseret, og vi VED at vi kan gøre det bedre end alle andre læsesystemer. Læs selv mere om evidensen for Alkalær-metoden her.
Hvorfor bliver alle Alkalærs læsebøger skrevet med store bogstaver?
Ikke alle Alkalærs læsebøger bliver skrevet med store bogstaver, kun de lydrette bøger. Erfaringen viser at helt nye læsere i den spæde start rent fagligt profiterer af arbejdet med store bogstaver. Det har også vist sig at de føler sig mere trygge hvis de får den mulighed. Sammenlignet med de små bogstaver som kræver at eleven behersker 3 forskellige niveauer, er de store bogstaver nemlig langt lettere at have med at gøre pga. de enkle og logiske former. Når eleven behersker de store bogstaver, bliver han hurtigst muligt præsenteret for de små og kan således begynde at læse alle mulige slags ”normale” bøger.
Kan alle blive uddannet til Alkalær-undervisere?
Ja, Alkalær-uddannelsen er principielt åben for alle. Her adskiller Alkalær-uddannelsen sig ikke væsentligt fra andre uddannelser. Situationen kunne fx være at en forælder ønsker at uddanne sig for at kunne undervise sit handicappede barn derhjemme. Den slags initiativer støtter vi varmt. Det sker også nu og da at en forælder har oplevet at en læsebesværet søn eller datter har lært at læse hos en professionel Alkalær-underviser og dernæst selv ønsker at tage uddannelsen for at kunne hjælpe andre børn. En sådan forælder har allerede en hel del undervisningserfaring i Alkalær-metoden fordi den daglige undervisning netop foregår på hjemmefronten. Bortset fra det er det naturligvis en fordel at have så meget undervisningserfaring som overhovedet muligt. Af samme grund er 96-97 pct. af Alkalær-underviserne uddannede lærere eller børnehaveklasseledere.
Går det ud over kvaliteten at Alkalær-uddannelsen er åben for alle?
Egentlig ikke. Alle, der bliver uddannet til Alkalær-undervisere har ønsket om at hjælpe til med læseindlæringen. Metoden er meget lavpraktisk og enkelt. Der sker dog en sjælden gang imellem at en underviser er blevet ’sendt’ på kursus hos Alkalær mod sin vilje – og det selvsagt ikke lykkeligt.
Påstår I at Alkalær er den eneste metode der kan lære børn at læse?
På ingen måde! Langt de fleste danskere har lært at læse ved hjælp af nogle helt andre metoder end Alkalær, og det er jo gået rimeligt tilfredsstillende i adskillige hundrede år. Det specielle ved Alkalær er at vi garanterer at alle kan lære at læse – også dem der ikke umiddelbart har flair for læsning, altså testede ordblinde.
Er det sandt at Alkalær påstår at man kan lære at læse på en uge?
Alkalær har ALDRIG påstået at man kan lære at læse på en uge. Til gengæld siger vi at alle der er motiverede, og som har et sprog og et fungerende sanseapparat, kan lære at læse. Det gælder for øvrigt også testede ordblinde. Et realistisk bud på hvor lang tid det tager at lære en standard læseudfordret elev at læse, er ½-1½ år afhængig af problemet og arbejdsindsats.
Hvorfor kan man ikke bare benytte sig af de tilbud som skolerne tilbyder eleverne gratis?
Det kan man også sagtens gøre – nogle gange med succes. Men det er kun rimeligt at det skolevæsen som vi alle sammen indirekte bidrager til, garanterer at alle elever i skolen rent faktisk lærer at læse. Fakta er at de læsesystemer som skolerne bruger, ikke virker for alle elever, specielt ikke de elever der har ekstraordinært svært ved at lære at læse.
Er læreruddannelsen ikke nok for at lære børn at læse?
Jo, sådan burde det være. Problemet er at læreruddannelsen er meget teoretisk, også mht. læsning. På seminariet studerer lærerne mange forskellige læseteorier, men på intet tidspunkt træner de helt konkret hvordan man lærer Emil på seks år at læse, især hvis han har svært ved det. I øvrigt bliver lærerne kun undervist overfladisk, om overhovedet, i bogstavernes lyde (fonetik) hvilket er grundlaget for al læsning. Derfor er det også helt forkert at skyde skylden for dårlig indlæring på lærerne. De gør alt hvad de kan, men deres uddannelse er mangelfuld, i hvert fald hvad angår undervisningskompetence i læsning.
Hvor og hvordan foregår Alkalær-uddannelsen?
Nogle gange foregår den i Alkalærs egne lokaler andre gange på kursus og konference-centrer. Vi afvikler også kurser for hele skoler i deres egne lokaler.
Uddannelsen tager som regel 1-2 år og består af tre intensive 2-dagskurser med daglig praktik i tidsrummene mellem de enkelte kurser. På de to første kurser skal kursisten bl.a. bestå prøver i henholdsvis bogstavernes standardlyde samt lydene i det såkaldt hemmelige alfabet. Uddannelsen afsluttes med en diplomeksamen hvorefter kursisten kan kalde sig for certificeret Alkalær-diplomunderviser.
Hvor mange har taget Alkalær-uddannelsen?
Indtil videre har Alkalær uddannet ca. 2.000 lærere og børnehaveklasseledere samt et større flok forældre. Vi arbejder hårdt på at uddanne så mange som muligt, således at Danmark kan blive det første land i verden hvor man fra officielt hold kan udstede en decideret læsegaranti der gælder for alle.
Hvorfor bruger I ikke det såkaldte ’Nyt Komma’ i jeres udgivelser?
I Alkalær ønsker vi at sproget flyder let og ubesværet, og at tegnsætningen giver mening. Derfor følger vi Dansk Sprognævns anbefaling om at sætte komma uden såkaldt startkomma.
Hvem ejer Alkalær?
Alkalær er et ApS der er 100 pct. danskejet, og som har adresse i Egedal Kommune uden for København. Det vil med andre ord sige at vi er fuldstændigt uafhængige af større indenlandske såvel som udenlandske virksomheder og organisationer. Samtidig bestræber vi os på at have så mange danske leverandører som overhovedet muligt.
Pædagogikken i Alkalær-metoden indeholder mange helt nye og utraditionelle tanker. Selve navnet Alkalær er skabt ud fra overbevisningen og erfaringen om at alle kan lære at læse.
Erkendelsen om at alle kan lære at læse, er en smule revolutionerende for nogen, ja, måske ligefrem provokerende, specielt når man taler om læseindlæring på begynderniveau i indskolingen.
Men det har vist sig at læsningen bliver meget lettere og mere logisk for børnene når man udelukkende bruger såkaldt lydrette ord (ord der staves som de siges). Resultatet er at langt flere kan læse meget mere og langt tidligere.
Det er ikke længere urealistisk at børn der rækker ud efter læsning, kan mestre det allerede fra 3-4-årsalderen. Det er imidlertid vigtigt at børnene selv har lyst til at lære at læse! Læsning på begyndertrinet må aldrig ske på baggrund af voksnes ambitioner på barnets vegne.
Alkalærs pædagogik anskuer læsning gennem barnets øjne og er derfor helt grundlæggende et meget legende, farverigt og sjovt univers. Bøgerne er spækket med gode historier og sjove tegninger og fulde af børnevenlige sange og musik.
Her er et afsnit fra håndbogen "Læsetrappen" hvor Eag V. Hansn i 2010 er på forkant med tidens hotte emne: nationale test.
TEST: PEST ELLER FEST?
Test, prøver og karakterer er noget der i den grad kan få følelserne i kog. Mange mennesker har følt den ubehagelige side ved at gå til eksamen: ondt i maven og følelser af pres, stress, uretfærdighed og mindreværd. Det er grunden til at mange skyr test, prøver og eksamener som pesten. Og det er også grunden til at unge mennesker forsøger at klare eksamenspresset ved hjælp af betablokkere (blodtryks- og angstdæmpende medicin) samt forskellige koffeinholdige energidrikke.
Nu såvel som dengang de blev indført, har de nationale færdighedstest været et ”hot” emne i den offentlige debat. Spørgsmålet er om test er en personlig hjælp til den enkelte elev, eller om formålet i virkeligheden er at optimere elevens faglige kompetence så han senere kan yde sit bedste for samfundet? Med andre ord: Er test for livet eller for erhvervslivet?
Test kan være udmærkede, men de skal først og fremmest være en sag mellem lærer og elev. Den kendte uddannelsesforsker Peter Mortimore understregede allerede i 2009 at for meget fokus på test virker stressende og demotiverende for mange elever. Børns Vilkår og TrygFonden har i 2020 foretaget et studie af hvad der gør danske børn og unge stressede, og konklusionerne peger på at eleverne føler der er tårnhøje forventninger i deres hverdag: De skal nå lektier, se venner og familie, til fritidsaktiviteter, være på sociale medier osv. – og de skal præstere godt til eksamener for at have en fremtid med muligheder.
Et af de mest uheldige aspekter ved test og prøver er når man tester eleven på et fagligt niveau hvor man i forvejen ved han ikke er, men hvor han, fordi han har en bestemt alder eller befinder sig på et bestemt klassetrin, forventes at befinde sig. Det kan være o.k. for den fagligt stærke elev, men det er nedværdigende for den langsomme. Den slags er med til at give test og prøver et dårligt ry. At teste 2.-klasseselever i dansk for ord som fx ”bødker”, ”kompetence” og ”veneration” som det er sket i de hjemlige nationale færdighedstest, vidner desværre om mangel på ”fingerspitzgefühl” mht. elevernes verden og virkelighed, og det kan kun være med til at gøre dem kede af det.
Test må aldrig blive et mål i sig selv. Men det kan de blive hvis hele den daglige undervisning er tunet ind på at bestå den næste store test, og derved kan skolen komme til at fungere som en uddannelsesfabrik. Visse steder i USA kan man opleve at skoler får økonomisk tilskud alt efter hvor højt de scorer. En sådan model bør man være varsom med fordi den har tendens til at kvæle kreativitet og selvstændighed. Desuden kan den gøre det fristende for de enkelte skoler at manipulere med tal og statistikker eller fjerne de svageste elever – alt sammen for at hæve gennemsnittet. Ved at offentliggøre resultaterne fra de nationale færdighedstest, altså, skabe en rangordning af skolerne, risikerer man at ende i samme situation i Danmark.
Et positivt træk ved skriftlige prøver er at de er mere neutrale og uafhængige af lærerens forhold til den enkelte elev end mundtlige prøver er. Således vil lærerens ”kæledægge” ikke nødvendigvis klare sig godt til den slags prøver. Mundtlige eksamener på højere klassetrin tester først og fremmest elevens retoriske færdigheder og er ikke særligt brugbare.
Optimalt set bør test være en håndsrækning til den enkelte elev, så han kan være sikker på at han kan det der forventes af ham. Når test går hen og bliver til pest, skyldes det først og fremmest at andre overtager styringen på bekostning af individets selvbestemmelse. Elever der føler at de er medbestemmende, har det som regel helt fint med at blive testet og prøvet. Dybest set burde enhver test på ethvert niveau være frivillig. Man må altså beslutte sig for om man vil bruge test som sorterings-redskab eller pædagogisk hjælpemiddel. Kun det sidste kan anbefales.
Hvis test er et problem, så er vejen frem paradoksalt nok endnu flere test – vel at mærke ikke store, tunge og afskrækkende, men små og lette test der gør undervisningen tryg og virkelighedsnær for eleven og samtidig viser vejen frem. I forbindelse med denne læsemetode er det efterhånden afprøvet i et utal af skoleklasser at indskolingselever der er i færd med at bryde læsekoden, oplever daglige test som noget helt normalt og ofte med stor begejstring. En bestået test er samtidig en mulighed for læreren til at fortælle eleven at han klarer sig godt. Anerkendelse af fremskridt giver glæde og tryghed hos barnet. At påstå at test ligefrem skulle være fest, er nok at strække den for vidt. Ikke desto mindre kan test i den rigtige udformning og i rimelige mængder være med til at skabe en ivrig og festlig stemning, både for det enkelte barn og i klasselokalet som helhed.