Skip Navigation LinksForside > Privatundervisning

Alle kan lære at læse – også testede ordblinde!

Et kompetent hold af professionelle Alkalær-undervisere er klar til at lære alle, både børn og voksne, at læse. Alkalær-undervisningen foregår individuelt og selvfølgelig i elevens eget tempo.
Vi garanterer at eleven:

  • bryder læsekoden
  • bliver bedre til at forstå en tekst
  • bliver betydeligt bedre til at stave
  • får større selvtillid

Såfremt eleven:

  • er motiveret
  • har et sprog
  • har et fungerende sanseapparat

Kik på kortet over certificerede Alkalær-undervisere og tag kontakt til en underviser i dit nærområde. Det første møde er uforpligtende og gratis. Mødet hjælper os til at beslutte hvordan undervisningen skal tage fat, og hvilke moduler der er relevante for den pågældende elev. Ved dette møde aftales også hvor hyppigt I sammen planlægger hjemmearbejdet. For visse elever kan arbejdet suppleres med online Alkalær-undervising.

Alle undervisere fungerer selvstændigt og forestår undervisningen på egen hånd. Som privatunderviser skal man være uddannet og certificeret af Alkalær. Undervisningsmaterialerne leveres af forlaget, oftest direkte til en pakkeshop nær eleven eller via privatunderviseren.

En helt typisk elev i Alkalærs netværk er en elev i 3.-5. klasse hvor manglende læsefærdigheder er begyndt at gå ud over elevens trivsel og evne til at følge med i de andre fag i skolen. Mange af Alkalærs elever er rigtig godt begavede og dygtige til mange ting – de fik bare ikke knækket læsekoden i indskolingen.

Og så er der alle undtagelserne:

  • vokseneleven
  • den unge der er i tvivl om egne evner til en uddannelse
  • den flersprogede
  • den der er testet ordblind
  • den med særlige behov
  • osv

Moduler og materialepriser

Undervisningen er inddelt i forløb som vi kalder moduler. Man laver aftale for et modul ad gangen. Prisen for selve undervisningen kan variere, men umiddelbart skal man regne med omkring 4.500,- pr. modul samt tilkøb af materialer. Privatundervisningen strækker sig typisk over 4 moduler.

Alle moduler er baseret på undervisningsmaterialer fra Alkalær som derfor er en nødvendig del af undervisningen. Materialerne leveres af Alkalær, og såfremt bestillingen foretages i forbindelse med privatundervisning, er priserne som følger:


Modul 1 – den lydrette læsekode

  • Standardpakken til modul 1 (værdi: 2.725,-) = 2.000,-
    Undervisningsmappen ”Søde ord – alle kan lære at læse” + 10 læse-selv-bøger i serien + ”Søde ord” + Stavepladen + Håndbogen Læsetrappen + Søde ord – spillekort.
     
  • Luksuspakken til modul 1 (værdi: 3.925,-) = 2.700,-
    Hele standardpakken + Søde ord – sangbogen + Læs nu løs – læsebogen + Læs nu løs – opgavehæfterne 1A, 1B & 1C + Gæt en vokal + Min malebog – opgavehæfte.
     
  • Overdådighedspakken til modul 1 (værdi: 6.325,-) = 4.000,-
    Hele luksuspakken + 30 læserutine bøger i serien ”TI VI KA’ LI’”.

 

Modul 2 – de 120 mest brugte ord og det hemmelige alfabet

  • Standardpakken til modul 2 (værdi: 2.150,-) = 1.600,-
    Undervisningsmappen ”Drilleord I – Det hemmelige alfabet og de 120 mest brugte ord” + 10 læse-selv-bøger i ”Drilleord I”-serien + Vendespillet.
     
  • Luksuspakken til modul 2 (værdi: 2.725,-) = 1.950,-
    Hele standardpakken + Læs nu mere løs – læsebogen + Læs nu mere løs – opgavehæfterne 2A, 2b & 2C.

 

Modul 3 – stumme bogstaver og alt det andet der driller

  • Standardpakken til modul 3 (værdi: 1.750,-) = 1.350,-
    Undervisningsmappen ”Drilleord II – konsonantskift, orddeling, m.m.” + 10 læse-selv-bøger i ”Drilleord II”-serien.
     
  • Luksuspakken til modul 3 (værdi: 2.325,-) = 1.700,-
    Hele standardpakken + Læs nu endnu mere løs – læsebogen + Læs nu endnu mere løs – opgavehæfterne 3A, 3b & 3C.

 

Modul 4 og 5 – automatisering og læseforståelse

  • Standardpakken til modul 4 (værdi: 1.475,-) = 1.250,-
    Undervisningsmappen ”Drilleord III – vokalrækker” + Forstå hvad du læser 1 & 2 – opgavehæfter om ord- og læseforståelse + De tre troldmænd – et eventyr om grammatik.
     
  • Luksuspakken til modul 4 (værdi: 2.050,-) = 1.600,-
    Hele standardpakken + Læs nu vildt meget løs – læsebogen + Læs nu vildt meget løs – opgavehæfterne 4A, 4b & 4C.

 

Stavekursus 1 og 2

  • Standardpakken = kr. 950,- pr. modul

 

God læselyst!