Der er ikke nogen tilfældigheder over Læsetrappen. Hvert eneste lille trin på læringskurven er nøje overvejet og gennemtænkt for at alle kan lære at læse. Derfor også navnet ALKALÆR.
Personligt er jeg godt tilfreds med at vi ikke endte med at hedde DEFLESTEKALÆR.
Nogle af trinnene på Læsetrappen er efter min mening mere festlige end andre. Som Læsetrappens absolut mest festlige indslag elsker jeg de lydrette ord. De blev Eags venner da han indledte sit forfatterskab, og den konstellation – Eag og de lydrette ord – har været uadskillelige lige siden.
I foråret 2003 var listen over de lydrette ord som vi kendte til, ikke så lang som den er i dag. Og vi boltrede os i SØ, Å, ÅL, IS, SO og FIS. Det resulterede i en del morsomme markedsføringsindslag. Blandt andet har jeg personligt siddet under en stor, gul parasol der var overbroderet med lyserøde grisehoveder, og hvorpå der med store bogstaver stod: SE EN SO. Der sad jeg så og lavede læsetest på boghandlernes fortov. Og der skulle en tur til Skanderborg til før en venlig boghandler nævnte at det måske ikke var verdens mest charmerende måde at introducere sig selv på. Vi har desværre ikke et billede – eller måske er det meget heldigt.
Midt i den sjove, men noget infantile, verden vi bevægede os i, dukkede der også en del lydrette ord op som ikke er specielt anvendelige til børnelitteratur. Her nøjes jeg med at nævne penis, vagina, dildo og pat, og du kan selv føje til listen hvis du har lyst. I hvert fald resulterede listen over ikke-anvendelige lydrette ord i et manuskript som datidens pornoblade måske kunne have haft trykt. Ikke at vi undersøgte det – og specialister i den slags udgivelser er vi heller ikke. Måske trængte vi bare til at slippe de stramme vokabulære tøjler og gå lidt bersærk. Manuskriptet sendte vi til illustratoren i en slags vanvidsrus. Hun troede i første omgang at vi mente det alvorligt, og det var en fest at høre hendes noget klemte indsigelser. Det endte i mange grin, og vi kan stadig grine ad det lille, sjofle manuskript der aldrig kommer til at se dagens lys.
Til den mere alvorlige ende af samme problematik. Mange forlag forsøger nu at gøre ALKALÆR kunsten efter – kunsten at skrive 100 procent lydrette bøger. De fleste af udgivelserne er lydnære, næsten lydrette, 65 pct. lydrette. Du kan i de udgivelser finde konsonantskift, anker-lyde, små dryp af de 120 mest brugte ord osv.
ØV, for så er pointen med lydrette bøger jo fuldstændig tabt på gulvet.
Og herregud kan du tænkte. Det tænkte jeg i mange år. Men NEJ – der er simpelthen en grund til at vi er ALKALÆR – ikke DEFLESTEKALÆR. Og lige dér, når du har lært bogstaverne og deres grundlyde, bliver de ikke-lydrette ord mere ødelæggende end gavnlige.
Et hurtigt sidespring får mig til at fortælle at børnebibliotekarerne i Danmark for mange år siden lavede en helt speciel sværhedsgrad til Alkalærs lydrette bøger. De fik betegnelsen 0.0.000 eller et eller andet i den stil. Det var vi ret stolte af. I samme periode oplyste fagfolk fra Danmarks Pædagogiske Institut at der var to slags lydrette ord: Alkalær-lydret og lydret. Ja, ja da. ??
Tilbage til de lydrette udgivelser. Alkalær har brug for Eag på de højere trin af Læsetrappen og til den helt nye trappe – nemlig forståelsestrappen (og det kommer den sikkert ikke til at hedde). Derfor har vi, som mange af jer ved, sluppet forfatningen fri – so to speak. Vi har taget hul på projekt TI-VI-KA’-LI’ og har inviteret en bred vifte af uddannede Alkalær-undervisere til at forfatte lydrette bøger. Det er meget sværere end det ser ud. Men det er også sjovt når sætningerne pludselig falder i hak uden brug af drilleordsproblematikker, uden dialekter, sociolekter, ingen flade A’er, ingen slugte endelser – bare 100 procent lydret.
Glæd jer derfor til jul – eller lidt længere. Der er nye forfattere på vej – og hele 30 nye ALKALÆR-lydrette bøger.
Og hvis nu AMEN var lydret, ville jeg slutte med et amen. I stedet vil jeg nøjes med at ønske dig en dejlig dag – en dag hvor rigtig mange børn nærmest umærkeligt fik knækket læsekoden.
Anne