Skip Navigation LinksForside > Underviser


Anne Bech i Hjortshøj, Århus

Certificeret Alkalær-diplomunderviser


 31221245
 Tronkærvej 1, 8530 Hjortshøj

 

Jeg brænder for at lære børn og unge at læse og stave. Det er en stor glæde for mig at se, når børn får selvtillid, fordi de bliver bedre til noget, de ikke før har kunnet mestre. Lysten til at lære vokser, når det er sjovt. Jeg har gode erfaringer med at bruge leg og bevægelse i undervisningen, så flere sanser kommer i spil. 

Jeg har i mange år arbejdet som folkeskolelærer og læsevejleder i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor jeg også har undervist børn med læsevanskeligheder.
Som certificeret Alkalær diplom-underviser har jeg fået flere værktøjer i værktøjskassen, så jeg kan lære børn, unge og voksne at læse på en mere effektiv og resultatorienteret måde. Alkalærs metode bygger på, at hvert trin skal indlæres, før der bygges mere på. På den måde skabes et sikkert fundament for læsningen.

Hos Læseloppen får du samtidig professionel vejledning i, hvordan du bedst hjælper og motiverer dit barn i forhold til hjemmearbejdet. 

Mit læseværksted hedder Læseloppen, da en loppe har energi til at hoppe rigtig højt i forhold til dens størrelse, og så ligger ordet godt i munden. Billedet af en loppe, der hopper fra bogstav til bogstav og fra ord til ord, kan måske give lidt inspiration, når det er svært. 

Kontakt
Læseloppen ved Anne Bech
Tronkærvej 1
8530 Hjortshøj

31221245

info@laeseloppen.dk

Følg Læseloppen på Facebook