Ud over min uddannelse som Alkalær-underviser er jeg uddannet folkeskolelærer, læsevejleder, speciallærer samt PAS-test-konsulent. I alt har jeg over 30 års erfaring med læseundervisning.
De seneste 10 år har jeg i særdeleshed beskæftiget mig med ordblinde børn og unge. Den gruppe kan nemlig også lære at læse.
Jeg har gode resultater med børn som har kæmpet med at bryde læsekoden. Min tilgang til det enkelte barn bygger altid på barnets forudsætninger. Derfor gør jeg altid meget ud af samtalen med barnet eller den unge inden vi begynder på et forløb.
I selve forløbet tilpasser jeg undervisningen på en måde så eleven får succesoplevelser. Ligeledes er det meget væsentligt at arbejde i et passende lavt tempo så læringen konsolideres og sidder fast.
Som forældre deltager I i undervisningen. Jeg hjælper jer med redskaber til læsningen og stavningen i hverdagen så vi trækker i samme retning. Oftest er det en rigtig god ide at vi inddrager barnets skole, så barnet oplever en ensartethed i læsningen og dermed får de bedste muligheder for faglig udvikling.
Hos mig er det muligt at lave aftaler i weekenderne.