Skip Navigation LinksForside > Underviser


Mie Winther Fuglsang i Hals

Certificeret Alkalær Professionel-underviser


 60670626
 Lindevej 69, 9370 Hals


At kunne læse er i dag en meget vigtig forudsætning for at kunne gennemføre en uddannelse, som, sammen med det at have et arbejde, giver selvværd og gør os livsduelige. 

Derfor brænder jeg for at lære børn, unge og voksne med læsevanskeligheder at læse. Her har Alkalær-metoden vist sig at være både sjov, motiverende og effektiv. Det er en fornøjelse for mig at følge en i læsevanskeligheder bevæge sig hele vejen op ad læsetrappen i sit eget tempo.

Jeg plejer at kunne etablere en god kontakt, hvor det er muligt at forene de positive forventninger om en indsats med en let og rar stemning, og eleven føler sig set og værdsat. Den selvtillid og læseglæde, der spirer frem og giver mod hos den enkelte, er alle anstrengelserne værd, og jeg kan hermed konkludere, at Alkalær-metoden VIRKER!

En af mine elever udtaler: “Alkalær er sjovt. Jeg har lært at læse og jeg glæder mig til at komme på besøg hos Mie en gang om ugen”.
Og hans mor fortsætter: “Alkalær har gjort en stor forskel hjemme hos os. 
Jeg har fået en dreng, der kan læse og han har også fået mere selvtillid”.

Min erfaringsbase er over 30 år som lærer i folkeskolen med undervisning i dansk og faglig specialundervisning. Jeg har i mange år også fungeret som læsevejleder og koordineret indsatser i forhold til elever med skriftsproglige vanskeligheder.

Jeg er uddannet folkeskolelærer i 1983 med bl.a. dansk og specialpædagogik og Cand. Pæd. i 1992. Siden har jeg suppleret med et længerevarende kursus i læring og læsning i skolestarten, den gamle og den nye læsevejlederuddannelse og en Pædagogisk Diplomuddannelse med et gennemgående fokus på læsning.

Ring og aftal tid for en gratis og uforpligtende samtale og læsetest. Først herefter taler vi om et eventuelt læseforløb hos mig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Mie Winther Fuglsang

Facebook: Mie Winther Fuglsang