Skip Navigation LinksForside > Underviser


Gytte Holst i København

Certificeret Alkalær Professionel-underviser


 41142171
 Tirsbækvej 3, 2720 Vanløse

Mit mål er at alle lærer at læse og stave i en individuel, tryg og anerkendende undervisning! 

Det kan have store konsekvenser for børn at være udfordret fagligt i skolen. Nogen har strategien at gemme sig, andre er urolige. Fælles er at det ikke er et optimalt udgangspunkt for trivsel og faglig udvikling. 

Det skal være sjovt at lære! Derfor bruger vi rigtig meget spil udover læsning og skrivning. Vi bruger også storycubes (terninger), når vi skal digte historier og kaster med bolde, når vi skal finde på ord eller stave. Gadekridt er også jævnligt i brug.

Motivationen for at lære og for at arbejde med materialet hver dag kommer også i høj grad af at eleven mærker fremgang både når det drejer sig om læsning og stavning. 

Jeg underviser børn, unge og voksne – både ordblinde og elever som ”bare” har læse- og stavetekniske udfordringer. Når jeg underviser er jeg 100% tilstede, og der mangler ikke grin og seriøse udfordringer. Jeg oplever rigtig gode resultater, ikke mindst når eleverne arbejder ihærdigt imellem undervisningsgangene. Det er typisk 1 time hver eller hver anden uge, jeg mødes med eleven og en forælder (hvis det er børn).  

I 1995 blev jeg uddannet lærer og senere Certificeret Alkalær Professionel-underviser, og lige siden har jeg været optaget af at eleverne skulle have den bedste undervisning. Det får de med Alkalærs materialer og med udgangspunkt i de naturlige trin på Læsetrappen. 

 

Kontakt:

Gytte Holst
Tirsbækvej 3
2720 Vanløse

41142171
gytteholst@live.dk 

knæk-læsekoden.dk