Hvorfor har jeg uddannet mig som Alkalær-underviser? Simpelthen fordi der er så stort et behov for at støtte og hjælpe børn og unge mennesker med at lære at læse. I dag går det meget stærkt i skolerne, og der er ikke altid nok tid til at fordybe sig eller til at få ”alle børn med på vognen”. Det er frustrerende for barnet, som giver op og mister troen på at han eller hun kan få det lært.
Ligeledes sidder der i skolerne en masse børn som har andre udfordringer ud over at have svært ved at læse. Det gælder både særligt sensitive børn, børn med diverse diagnoser og andre aktive børn. Gennem mit job som uddannet NGH-certificeret 5-PATH Master-hypnotisør og hypnoterapeut har jeg behandlet mange børn og unge med udfordringer som ADHD, lavt selvværd, angst og stress, og kombineret med Alkalærs fantastiske koncept kan der skabes store forandringer hos barnet.
Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel!
Det meste af mit liv har jeg arbejdet med at træne og uddanne mennesker. Dette gælder både voksne og børn, og jeg ved hvor stor en rolle motivation spiller, og hvor meget frustration, afmagt, modstand og misforståelser kan påvirke et barns mulighed for indlæring. Alle børn kan lære at læse, for nogle tager det bare lidt længere tid end for andre! Men når undervisningen foregår systematisk og tager udgangspunkt i barnets aktuelle niveau og behov, skabes der gode resultater. I rolige og trygge omgivelser er det langt lettere at nå ind til barnet, give ros og skabe selvtillid, og det er min erfaring at dette ”åbner” selv det mest frustrerede barn. Og så tages ét skridt ad gangen med udgangspunkt i det enkelte barns behov – og Alkalærs helt fantastiske koncept.
Ud over at undervise børn har jeg erfaring med at undervise personer som ikke har dansk som modersmål. Også her skaber Alkalær store forandringer hos den enkelte.
Undervisningen kan foregå hos mig, men jeg kører gerne ud til jer. Oftest underviser jeg i barnets eget hjem, da dette skaber god tryghed for barnet – og også gør det lidt lettere at passe det ind i en travl hverdag.
Jeg er selv mor til 2 vidunderlige børn som er superdygtige til at læse. Dette skyldes dygtige lærere som har taget udgangspunkt i Alkalær-metoden. Mit ene barn er født for tidligt og kæmper med senfølgevirkninger af dette. Begge mine er børn er desuden særligt sensitive. Jeg har derfor lært hvor vigtig struktur, overblik, anerkendelse og helhedsforståelse er for barnets indlæring.
Jeg glæder mig til at møde jer!
KONTAKT
Janni Berthelsen
2770 Kastrup
40 55 54 52
janni-berthelsen@outlook.dk