Velkommen til Læse-Gården
Har dit barn brug for et læseløft?
Oplever dit barn udfordringer med læsning – eller er I gået i stå med læseudviklingen? Hos Læse-Gården kan alle lære at læse med Alkalærs lydrette metode. Jeg tilbyder privatundervisning i læsning med udgangspunkt i dit barns behov og niveau. Undervisningen foregår 1:1 og er altid tilpasset individuelt, så dit barn mødes præcis dér, hvor det er i sin læseudvikling. Vi bygger trin for trin på med tryghed, succesoplevelser og glæde ved at lære at læse.
Hvem er jeg?
Mit navn er Carina Toft Møller, og jeg er certificeret Alkalær diplom-underviser med 6 års erfaring i metoden. Jeg arbejder til dagligt som børnehaveklasseleder, med holdundervisning i 1. og 2. kl. og har hjulpet over 250 børn godt i gang med deres begynderlæsning med "Søde ord" og ”Drilleord”. Jeg har en bred specialpædagogisk erfaring og kendskab til mange forskellige forudsætninger og diagnoser. Jeg er uddannet vejleder og har diplommoduler i pædagogisk psykologi, kontakt, læring og trivsel samt skriftsprogstilegnelse og skriftsprogsundervisning 0-3. kl. Min tilgang er, at alle børn kan noget særligt, og de har brug for at blive mødt lige dér, hvor de er – med faglighed, forståelse og nærvær.
Hvad tilbyder Læse-Gården?
- Individuelle læseforløb – 100 % tilpasset dit barn
- 1:1 undervisning med ro, støtte og struktur
- Læring gennem leg, musik og bevægelse
- Materialer og metode fra Alkalær
- Gruppeforløb og små hold (efter aftale)
- Vejledning til forældre
- Undervisning i hverdag/weekend – hjemme hos jer eller her i rolige omgivelser
- Gratis opstartssamtale
Undervisningen foregår i rolige, landlige omgivelser på vores landsted i Markusminde ved Lading – tæt på Hammel, Hinnerup, Harlev og Sabro.
Kontakt mig
Er du nysgerrig på, hvordan jeg kan hjælpe dit barn videre med læsningen?
- Ring eller SMS på 27 24 82 30
- Skriv til laesegaarden@gmail.com
- Læse-Gården, Nordrevej 1, 8471 Sabro.
Find LÆSE-GÅRDEN på Facebook
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Mange læsehilsner,
Carina Toft Møller
Læse-Gården